Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige eller hjemmeboende.

 

Kort om publikationen

På baggrund af oplysninger i folkeregisteret har Grønlands Statistik siden 1994 udarbejdet en befolkningsstatistik med personer og husstande som tællingsenhed. Med nærværende publikation introduceres begrebet familier i befolkningsstatistikken.

 

Familiesammensætningen opgøres på baggrund af relationerne mellem beboerne i samme husstand. En familie omfatter således en eller flere personer i samme husstand, som knyttes til hinanden gennem pardannelser eller slægtsskab. En husstand kan omfatte flere familier, men familier kan omvendt ikke have medlemmer fra flere husstande.